Den vildeste, mest sporty dag i Swaziland

Dette den undskyldning jeg kom med til Lene Wrang Nielsen, da jeg ikke havde skrevet på hendes væg på hendes fødselsdag igår, den 18/9-2011: (jeg havde en ret så fed så jeg også tror I vil finde interessant)

LENE, JEG HAR IKKE GLEMT DIN FØDSELSDAG! Jeg huskede den igår aftes...

 Okay hør min dag igår, den er ret så sej: Jeg vågnede op hos min linkfamilie (Jeg har ferei nu, så jeg bor hos min linkfamilie) Jeg tog en kombi (Minibus) til Mbabane og mødtes med min lærer og hans ven. Vi kørte ud til et gammelt stenbrud, hvor vi så begyndte at klatre. Virkelig fedt, men shit. Det var superfarligt. Hver gang jeg rørte eller brugte en sten til at bevæge mig opad, det faldt ned. oven i købet fordi vi selv havde sat rebet op, var jeg i tvivl om hvor jeg skulle klatre op. Jeg klatrer op direkte hvilket resulterer i at jeg svinger 3 merter til det modsatte klippevæg. Heldigvis var jeg klar, så ingenting skete. Selvom det lyder ret så farligt, var sikkerheden iorden og jeg er jo en erfaren klatrer. :) Åh, hvor jeg elsker klatring. Vi besluttede os for at det ville være bedre og mere sikkert hvis vi tog tilbage til skolen og klatrede. Så det gjorde vi så. Vi klatrede på min yndlingsrute. YEBO! Så sprintede vi tilbage og ryddede vores grej op. Styrtede så til Mbabane igen hvor jeg tog en kombi tilbage til omkring mit hus.
Desværre kunne min linkmor kun hente mig, hvis vi tog sammen til aerobics. Fair nok, så jeg dansede aerobics for halvanden time. Virkelig piget, men ret sjovt. Mine håb om et bad og en seng blev knust da min linkmor fortalte mig at vi var nødt til at blive ved fitnessrummet (få ikke associationer til danske fitnessrum.. det er ikke det samme)
Vi skulle nemlig spille cricket (actioncricket. Det er inden i en inhegning). Nu skal det lige siges at jeg kun havde fået Weet-bix (havregrynlignende morgenmad) til morgenmad og en stor bolle med ost til middag, så da jeg så min aftensmad bragt i en tuperware, blev jeg ret så skuffet. Nogle pomfritter og nogle små stykker spinattærte (Jeg er vegetar og min linkfamilie er forvirret hvad sådanne sjældne mennesker spiser. HAHA(Jeg er vegetar, fordi jeg mener ikke det er nødvendigt at dræbe for at give mig nærig. :) )) Halvvejs igennem dette mikromåltid, opdager et cricket-hold at de mangler en pige på banen, så jeg som så cricket for første gang springer på banen med et bat i min hånd. Det går ret godt, så jeg bliver også smidt ud på marken senere. Jeg spiller faktisk en hel kamp med dette hold og vi vinder. :) Senere bliver en kvinde skadet og jeg hopper igen glad på banen.  Det går supergodt, så efter denne kamp spørger mit første hold mig om jeg vil spille med dem igen til en uarrangeret rematch imod modstandere fra første kamp. Da jeg er ved at være vild med denne sport er jeg selvfølgelig på og mens jeg har battet scorer min ven og jeg 46 runs, hvilket er det halve af vores samlede resultat! HAHAHA! Jeg elsker cricket. Det handler bare om at løbe hurtigt + skyde til.
Så da jeg endelig kommer hjem er der ikke mere aftensmad, hellere ikke mere brød, så den står på Wet-bix igen også på hovedet i seng efter 12 timer ude af huset, hvor jeg dyrkede sport stort set hele tiden. :) Men hvad så med Lene's fødselsdag? Ja, den blev desværre ikke fejret af et 'tillykke med fødselsdagen, Lene! :D'

Dog håber jeg, at du havde en fantastisk dag med masser af hygge og gode stunder! Hils famililen,

Lykke :) <3

+ Jeg tager til Kruger Nationalpark i 5 dage imorgen. YES, vilde dyr jeg kommer jeg! :D

Second term :)

Hej venner

Jeg er ked af at jeg ikke har fået skrevet på bloggen et stykke til, men jeg er sikker på i forstår hvorfor når I læser mit brev til mine bedsteforældres guldbryllup. Det beskriver min anden term på Waterford.

Kære farfar og farmor

Hjertelig tillykke med jeres guldbryllup. Jeg er ked af jeg ikke kan deltage, men herinde har jeg sandelig travlt. Siden jeg var hjemme sidst har jeg oplevet en hel masse ting.

For en måned siden tog jeg til Grahamstown, en bustur på 24 timer. Skolen havde en forestilling med, som jeg dog desværre ikke var med i (en af de få, denne term har jeg været i tre teaterforestiller. Dem kommer jeg tilbage til.) Fordi jeg ikke var en del af den forestilling var Grahamstown kun spas og løjer for mig, men som den dygtige teaterelev er jeg tog jeg til 16 teaterforestillinger på 4 dage. Det var helt fantastisk, og som jeg skrev til en ven, som ikke var med i Grahamstown - min sjæl er fyldt til randen med inspiration. Og det var den sandelig, så derfor en tidlig fredag morgen drog jeg alene til den anden ende af byen for at finde den billigste frisør. Han klippede mig skaldet. Jeg havde længe funderet over kvinders afhænginghed af deres hår og mænds objektgørelse af kvinden pga. det. Derfor besluttede jeg mig for jeg vise kvinderettighedsfanen og gå imod denne objektgørelse.

Jeg var ikke i skole mange dage efter Grahamstown før jeg igen tog til Sydafrika igen. Denne gang gik turen til Drakensberg bjergene. Med 30 kg på ryggen vandrede jeg i 6 dage på toppen af de 3000 meter høje Drakenberg bjerge. DET var en oplevelse for livet. Den mest enestående oplevelse jeg havde var efter den koldeste, jeg ved ikke om jeg skal sige værste nat i mit liv. Men denne nat var hunde-rystende kold. Det var -18 grader. Jeg vågnede op med is indvendig i min sovepose rystende, grædende af kulde. Jeg kunne ikke få liv i mine tæer, mine støvler var frosne og jeg var generelt i rigtig dårligt humør. Tasken sad ikke som den skulle da vi startede med at vandre og sneen var ekstra kold den dag, men pludselig ser jeg kæmpe skygge nærme mig og én til og én til. Det var som om gribbene brød os velkommen til deres sted: "Velkommen, kom og sid ned!" Jeg tog imod gribbenes tilbud og sad overvældet af beundring til disse smukke smukke dyr, som på mærkværdigvis har fået et grumt tilnavn. Det var helt vidunderligt. Følelsen af hvordan hele min krop faldt til ro, faldt ind i denne rytme af bløde, velovervejet, kontrolleret bevægelser som gribbene udstrålede. Det var fantastisk.

Denne skønhed fik jeg brug for da jeg kom tilbage til skolen, for pga. disse vidunderlige rejser, havde jeg misset 10 dages skole. Oven i købet havde jeg den uge da jeg kom tilbage teaterforestillinger 6 dage i en uge fordelt på 2 forskellige spil. Jeg lavede teater 5 timer dagligt + lektier + kammerater. Når jeg tænker tilbage på det, ved jeg ikke helt hvordan jeg gjorde det, men det lykkedes, takket været de smukke oplevelser jeg havde haft ugerne forinden. Når det er sagt vil jeg også sige at selvom teater tager meget energi, giver det også denne energi tilbage igen. Alle tre forestillinger jeg har været en del af denne term har været fantastisk.

Det første kaldet "The sleeping dead", "Den sovende døde", beskæftigede sig med hvordan ens drømme beskriver person der drømmer og hvilket samfund denne person lever i. Dette skuespil har jeg med to andre piger og en instrutør der er i året over mig skabt selv helt fra bunden. Det var en utrolig lærerig proces, der tog 6 måneder.

Det andet spil var på et manusskript med kun to skuespillere. Jeg spillede en afdød mors stemme i sin datters hoved.

Det tredje som jeg fremførte man, tirs, ons denne uge var en social kritik, satire, på enevældet i Swaziland, hvor jeg spillede Mkhulu, siswazi for bedstefar, der ventede på rumvæsner. Hyle morsomt.

Efter denne begivenhedsrige måned går jeg nu en afslapningsmåned i møde. Jeg bor hos min linkfamilie og vil bare nyde livet og de 10 kg lektier der nu står og venter på mig. Ellers tager jeg også til swazi reed dance, klatrer, besøger venner og muligvis til Kruger National Park.

Jeres barnebarn,

Lykke

Det har så været min anden term. Hav det godt alle sammen. Pas godt på jer selv!

Om teater

Det her er ret sjovt: Jeg fandt ud af at jeg den 22. februar havde glemt at offientliggøre pga. strømafbrydelse - så her er det! :D Det handler om teater - ENJOY! <3

For tiden laver jeg utrolig meget teater. Jeg laver selvfølgelig også kilovis af andre ting, men hvis jeg skulle nævne en ting jeg laver, er det teater. Jeg er i Tirso fra Mexicos stykke. Det er omkring drømme, som jeg muligvis har nævnt et par gange før. Vores prøver er super intense. Der er kun tre skuespillere også Tirso. Prøverne finder for det meste sted i skolens squash-bane-hus, hvor lyset ikke virker og akustikken er fantastisk. I lørdags havde vi hver især medbragt de ting, der stimulerer vores personlighed. Jeg medbragte mit lilla engelbilled, mit Danmark-armbånd og ”Astrid Lindgrens klogebog”.

De ting vi fortalte om vores ting, var virkelig personlige, så en vis samhørighed summede i luften imellem os. Vi begyndte at fortælle ting fra vores barndom, der var mere end bare vores ting. SÅ BEGYNDTE DET AT REGNE! Forstil jer at sidde i et lille bitte hus – med bliktag – og det bare styrter ned udenfor. Det larmer, det larmer voldsomt. Min association til dette, var min bror og jeg's regndans, da vi var mindre. Jeg fortalte råbende om dette. Tirso skreg:”Yeah let's!” (Ja, lad os!) Så, vi fire, sprang ud i regnen, dansede, slog kolbøtter, legede frøer lige indtil et lyn oplyste himlen.

Resten af prøven gik med at improvisere uden lyd, for vi kunne ikke høre hinanden. Vores stemmer var overdøvet af regn, buller og brag! Når man improviserer uden lyd, er det i bund og grund blot børneleg, hvor en situation leder til en anden. Det er rigtig sjovt.

I går (P.S.. længe siden) havde vi prøve igen (dette har vi 4 gange om ugen). Her brugte vi vores ting til at skabe en karakter. Min karakter skulle have et så tæt bånd til mit armbånd, at hun ALDRIG ville tage det af. Det var sådan jeg skabte Katarina. Men nok om det. Jeg vil muligvis hende senere nå hun er fuldt udviklet.

Til teaterklassen i dag havde vi en speciel lektie. Vi skulle fremføre vores egen personlige myte og stykket skulle indeholde en sang. Min idé, var, at vise min udvikling fra barn til voksen gennem min mor. Så jeg var min mor og Lykke var usynlig. Jeg sang dertil sange til hver eneste fase i min liv.

Gravid: ”Jeg ved en lærkerede”

Fødsel: ”Gud må have været i et herligt humør, den dag han skabte dig. Jeg har i hvert fald aldrig set noget ligende før, så jeg skal ikke beklage mig!”

Barn: Jeg nynner ”Pippi Langstrømpe”

Tidlig teenager: ”Susan Himmelblå”

Gymnasiet: ”Vis hvem du er”

Før afrejse: ”Du kom med alt det der var dig”

Min performance var virkelig smuk og intens. Jeg mærkede, hvordan min mor muligvis havde følt igennem min opvækst. Jeg græd, men det tror jeg bare gjorde det hele endnu mere intenst. Det var virkelig fedt.

I denne weekend (NUTID) har jeg haft teaterprøver fra 10 – 18 med en times pause. Det var med ”Human Rights” i fokus og det var virkelig intenst. Det, blandt meget andet, jeg husker bedst, er, vores ”Hide and seek – game”. Vi skulle rende rundt på campus, uden at blive set af andre hverken teater- eller normale elever. Vi skulle finde sedler med statements på. F. x. ”Du er den første på dette sted – efterlad et mindesmærke!”. Vi skulle så regerede på denne seddel. Den bedste var ”Dette sted bestod meget for dig i min barndom – genoplev dine oplevelser!) Dette var under et træ, så jeg sætter mig op i træet og giver mig til at skråle alle de danske børnesange jeg kunne! Det var herligt at føle sig som et barn igen. Nordmændene var meget taknemmelige – de fik også flashback

fra barndommen for Danmark og Norge har åbenbart en masse fælles barnesange.

Min endelige performance var sammen med 3 andre hvis statement, der var det samme som mit. Vi klatrede på i træet, og sang vores yndlings-børnesange. Pludselig startede vi alle sammen at synge ”Pippi Langstrømpe”. Vores performance endte med at ”demonstrerer” imod børnearbejde og viste at børn har brug for at leve deres barndom ud. Det var fedt.

Men Danmark, vi ses. Jeg elsker jer og savner jer og taler meget om jer!

Hå det bra! :D

Mine oplevelsesrige weekender! :D

Tiden går så stærkt her. For uger siden var det midterm break (en slags forlænget weekend), hvor jeg var i Mozambique. Jeg boede i et hotel med 5 andre i hovedstaden, Maputo. Vi havde vores eget hus og vores hotel havde 2 pools og en fantastisk morgenmad. (Når man er på kostskole (!)(HAHAHA) lærer man virkelig at sætte pris på god morgenmad!) Men Mozambique var herlig. Alt er virkelig billigt her – jeg har ALDRIG spist så MEGET FANTSTISK mad for INGEN PENGE! Maputo ligger ud til det Indiske Ocean, så seafood er deres specialitet... MUMS! Og havet... Da jeg ankom klokken 9 torsdag aften og kørte igennem byen, kunne jeg lugte havet og mine øjne fyldtes med saltvand! :) Det var virkelig dejligt at se havet igen. Jeg havde nogle lange gåture langs stranden og fandt de smukkeste muslingeskaller. Desværre var vandet så forurenet i hovedstaden, så vi kunne ikke bade i det dampende varme vand.

Ved søndag aftens fest beslutter jeg med Tirso fra Mexico at se solopgangen på stranden (som er 50 meter fra den club vi er i!). Så jeg har nu også set solopgangen over det INDISKE OCEAN! :D Eli fra USA (Arizona) blev helt paf, da jeg på stranden fortalte han at vi var ved det Indiske Ocean. Hans svar var: ”Oh my God! I'm truly far away from home now!”

I sidste weekend var jeg i Sydafrika og jeg klatrede i verdens 2. bedste klatreområde! Det var bare superfedt. Klipper / bjergene (jeg ved ikke hvad jeg skal kalde dem) var røde og duftede virkelig godt. Jeg klatrede fænomenalt – på to dage klatrede jeg 15 gange – turens rekord. Det var superfedt. :D At stå på toppen af den klatrerute du lige har gennemført er vidunderlig! Gang dette med 100 når du vender dig om og ser på den smukke, smukke udsigt over tusindvis af bjerge! Den weekend var den bedste weekend jeg har haft på Waterford indtil nu! Det var fantastisk!

I den her weekend (ja, mit liv er propfyldt med oplevelser!) er jeg med i det street-skuespil omkring ”Human Rights”. Jeg har ingen idé om hvordan det hele kommer til at tage form, men jeg er sikker på at det bliver helt vildt fedt! :D

Men Danmark, jeg elsker dig og fortæller tit om hvor skøn du er! Pas godt på dig selv til jeg kommer hjem!

Til mine forældre

 

Til mine forældre:

"Intelligensen, evnen til at tænke, er medfødt, men i et nyfødt barn ligger der ikke et frø, hvorfra der automatisk spirer enten godt eller ondt. Hvis barnet skal blive et varmt, åbent, tillidsfuldt menneske med evne til at skabe fællesskab eller det kan blive en følelseskold, destruktiv, ensom ulv, det bestemmer de, som tager imod barnet her i verden og lærer det, hvad kærlighed er, eller lader være med at lære det, hvad kærlighed er. ”Überall lernt man nur von dem, den man liebt”, det har Goethe sagt, og så må det jo være sandt. Et barn som bliver kærligt modtaget, og som elsker sine forældre, lærer af dem en kærlig indstilling til hele sin omverden og bevarer denne grundholdning livet ud. Og det er godt, selv om han eller hun ikke kommer til at høre til dem, der afgør verdens skæbne. Men skulle han eller hun mod forventning komme til at blive en af dem, som afgør verdens skæbne, så er det heldigt for os alle, hvid grundholdningen er kærlighed og ikke vold. Selv kommende statsmænd og politikere får formet deres karakter, inden de er fyldt fem år. Det er uhyggeligt, men det er sandt.”

        Astrid Lindgren i hendes tale ved modtagelsen af Tyske Boghandleres Fredspris i Frankfurt, 22. okt. 1978.

- Tak mor og far

Dagligdagen begynder... COOL! :D

Kære Danmark

Jeg har det fantastisk. Her er superfedt. Hvis du har lyst til at tale politik, går du hen til en tilfældig person og spørger ind til deres hjemland. Hvis du har lyst til at have det sjovt, gør du det. Hvis du har lyst til at bombadere din hjerne med viden, deltager du i en såkaldt 'lesson'.

Men ja, her er fedt. Lige en Lykke-opdate:

Siden jeg skrev sidst er der sket mange spændende ting. Jeg har for eksempel valgt mine fag. Så fagene på mit skema er følgende:

Higher level:

BIOLOGI

ANTROPOLOGI

TEATER

Standard level:

MATEMATIK

ENGELSK

DANSK (selvstudie)

ja, jeg valgte teater og det er super-over-koldylt-herre-fedt! I timerne taler vi for tiden (denne uge var min første uge i rigtig skole) om teaterets oprindelse – altså græsk teater. Vi koncentrerer os om Ødipus, manden der slog sin far ihjel og giftede sig med sin mor. Her kigger vi på skuespillet og læser replikker. Min lektie til tirsdag er 25, ja 25, engelsk tætskrevne sider, uden billeder, om græsk teater. Så vidste I at korets vigtigste funktion er at være VIDNE til begivenhederne i skuespillets gang, så de VEJLEDER publikum igennem stykket og på den måde DRAMATIGØR skuespillet. Det er langt, men det er på en speciel måde meget interessant. Jeg er vild med teater.

Når man, som jeg har teater på høj niveau på Waterford, er det meget normalt at man hjælper 2.års teater-eleverne med deres uafhængige projekt. Det er et projekt, hvor de skal instruere et skuespil, og et af spillene kommer til at være med til det utrolig berømte Grahamstown teaterfestival.

Jeg har derfor været til 4 auditions fra onsdag til fredag. Et af stykkerne handler om hvordan man som individ, kan føle sig bundet/ fanget i en fælde i et forhold, et andet om en pige, der ikke kan finde til rette i denne verden, et om løgne, men det bedste handler om DRØMME! Det er jeg blevet en del af.

Drømme-spillet har intet manuskript, så det er skuespillerne, der er med til at forme skuespillet, og det er os der skaber vores egne karakterer. Stykket er instrueret af Tirso fra Mexico, og Armel fra Burundi hjælper til. Det er så fedt, for de to gutter super cool, og jeg er sikker på det bliver en fornøjelse at være en del af!

Jeg har også antropologi. Det er nice. Vi filosoferer over, hvad kultur er, og hvilken kultur du tilhører, hvis du er født i DK og som spædbarn flyttet til Afrika med dine forældre og er blevet opdraget som dansker med danske traditioner. For du er jo ikke en del af den danske kultur geografisk, men mere i din bevidsthed. Det er UTROLIG interessant. Jeg er vild med det. Vi gennemgår også europæiske tidsaldre for at undersøge deres forhold til kultur, viden m.m. :)

Biologi er cool. Matematik er svært. Dansk er vi ikke begyndt på ordentligt endnu. Engelsk er dybt interessant. Jeg er i ”engelsk som 2. sprog”-klassen. Dette gør, at min klasse repræsenterer hele verden. Lige nu er vores emne ”Koloniseringen af europærerne i Afrika”. Vi taler om, hvordan demokrati fungerer nogle steder i verden og ikke andre, og om det er etisk korrekt, at vestlige lande slås for demokrati. Der kan da være andre måder at styre et land på. Kan der ikke?

I dag var jeg i kirke. Jeg har været i kirke alle de søndage, jeg har været her i Afrika, og jeg elsker det! (Bare rolig, det er ikke obligatorisk) I kirken er der fest og farver, dans og musik, ”AMEN!” og ”HALLELUJA!”. Kirkegangerne mødes af et veloplagt gospelkor, der bare rocker. Kirkegangerne bliver revnet med af stemningen, og det ender med alle står, klapper og danser. Pludselig kommer præsten ind. Nogle gange overtager han mikrofonen fra korets forsanger og efter at have fuldendt sangen, begynder han at tale. Og nøj, hvor kan han tale. I min første gudstjeneste talte han om at have et rent hjerte og rene hænder. At lytte til prædikenen er som at åbne en bog fyldt med knaldgode og dybe citater. Det er ret fascinerende. I dag var der en kvindelig præst. Hun sagde noget, jeg har tænkt meget på efterfølgende. ”God is able to turn scars into stars!” (Gud kan forvandle ar til stjerner) - Det er smukt, er det ikke?

Når ja. Om to-tre uger har vi mid-term break, som er en 4-dags ferie. Jeg tager med 16 andre elever til Maputo (hovedstaden i Mozambique). Vi kommer til at bo i en forstad i et godt, billigt hotel, som en mozambiquers far har fundet til os. Det bliver godt.

Hav det herligt, venner!

AFRICA SO FAR! :D

AFRIKA ER FOR FEDT! Alle her er supersøde, flinke, snakkesalige, coole. Jeg nyder virkelig at være her.

Rejsen herned var længere end forventet: Flyet fra London var forsinket 3 timer og busturen fra Johannesburg til skolen tog 6 timer i stedet for 2, som jeg havde troet. Udover varmen og trangheden i bussen, var alt fint! Jeg fik snakket om EU, miljø, skolesystemer, mad, fag, forventninger.

Skolen er fed. Jeg bor i Emhlameni, hjemmet for jordens folk. Jeg deler værelse med Riika fra Finland – sød pige. I fælleslokalet er der ALTID folk, fest og glade dage – lige mig. :) Jeg banker afrikanske drenge i bordtennis! MUHAHAHAHAHA! Det er fantastisk.

Her er folk fra hele verden; Fiji, Peru, Uganda (Ja, Malene, der bor RIGTIG mange i min gang!), Bangladesh (de elsker ikke cricket, nej), Hong Kong, Belgien. Det er fedt. Jeg føler lidt at jeg gentager mig selv med alle de seje ting, men jeg er bare entusiastisk.

I dag var vi for første gang til hjælpearbejde. Min tutorgruppe (kontaktgruppe) + en anden skulle lege, svømme, have det sjovt med forældreløse børn. Det var helt fantastisk. Vi hentede dem på børnehjemmet, og inden bussen havde forladt hjemmet, holdt et lille, sødt, 5-årig, afrikanbarn mig i hånden. Inden længe sov hun med hovedet i mit skød. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg følte virkelig, at jeg gjorde en forskel for et andet menneske. (Jeg har en fantastisk billede af mig og hende, men jeg skal have det af Stephen, der tog det... Jeg opdater muligvis i morgen.) Vi kørte til en slags nationalpark, hvor der var en masse faciliteter, men vigtigst af alt: DYR. I dag, den 20. januar 2011, har jeg set følgende dyr; Impalaer (en slags hjort), nogle tyr-agtige ting, zebraer (hvilket overrasker de indfødte elever meget) og en KROKODILLE!!! That's how we roll, main! :D Det er super overfedt.

At bade med børn og se deres udvikling er fantastisk. I starten ville ingen af dem i vandet, men stille og roligt blev de mere og mere vilde – til sidst kunne ikke engang jeg følge med. Det var fantastisk.

Omkring mit sprog er jeg blevet en or'nlig syg gangstar. Afrikanere bruger ord som ”dude”, ”serious”, ”main” og andre cool ord, som jeg har lært af Michael Peters, hører til hjemme i staterne! :D

Det er rigtig sjovt for alle her har en kæmpe portion selvironi, så der er ingen formaliteter omkring race. Vores rektor startede sin tale til os sådan: ”Som alle, der ikke har problemer med øjnene, kan se, at jeg er hvid!” Det er dejligt.

Internettet er crab, SERIØST! Derfor burger jeg ikke så meget facebook for tiden, og derfor er her ingen billeder på siden. 

Jeg håber, I alle har det fantastisk for det har jeg! Vi ses, homies! See you later alligator... In a while crocodile. NÅR JA, DET HAR JEG ALLERDE GJORT!