Ved søndag aftens fest beslutter jeg med Tirso fra Mexico at se solopgangen på stranden (som er 50 meter fra den club vi er i!). Så jeg har nu også set solopgangen over det INDISKE OCEAN! :D Eli fra USA (Arizona) blev helt paf, da jeg på stranden fortalte han at vi var ved det Indiske Ocean. Hans svar var: ”Oh my God! I'm truly far away from home now!”
I sidste weekend var jeg i Sydafrika og jeg klatrede i verdens 2. bedste klatreområde! Det var bare superfedt. Klipper / bjergene (jeg ved ikke hvad jeg skal kalde dem) var røde og duftede virkelig godt. Jeg klatrede fænomenalt – på to dage klatrede jeg 15 gange – turens rekord. Det var superfedt. :D At stå på toppen af den klatrerute du lige har gennemført er vidunderlig! Gang dette med 100 når du vender dig om og ser på den smukke, smukke udsigt over tusindvis af bjerge! Den weekend var den bedste weekend jeg har haft på Waterford indtil nu! Det var fantastisk!
I den her weekend (ja, mit liv er propfyldt med oplevelser!) er jeg med i det street-skuespil omkring ”Human Rights”. Jeg har ingen idé om hvordan det hele kommer til at tage form, men jeg er sikker på at det bliver helt vildt fedt! :D
Men Danmark, jeg elsker dig og fortæller tit om hvor skøn du er! Pas godt på dig selv til jeg kommer hjem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar