Det her er ret sjovt: Jeg fandt ud af at jeg den 22. februar havde glemt at offientliggøre pga. strømafbrydelse - så her er det! :D Det handler om teater - ENJOY! <3
For tiden laver jeg utrolig meget teater. Jeg laver selvfølgelig også kilovis af andre ting, men hvis jeg skulle nævne en ting jeg laver, er det teater. Jeg er i Tirso fra Mexicos stykke. Det er omkring drømme, som jeg muligvis har nævnt et par gange før. Vores prøver er super intense. Der er kun tre skuespillere også Tirso. Prøverne finder for det meste sted i skolens squash-bane-hus, hvor lyset ikke virker og akustikken er fantastisk. I lørdags havde vi hver især medbragt de ting, der stimulerer vores personlighed. Jeg medbragte mit lilla engelbilled, mit Danmark-armbånd og ”Astrid Lindgrens klogebog”.
De ting vi fortalte om vores ting, var virkelig personlige, så en vis samhørighed summede i luften imellem os. Vi begyndte at fortælle ting fra vores barndom, der var mere end bare vores ting. SÅ BEGYNDTE DET AT REGNE! Forstil jer at sidde i et lille bitte hus – med bliktag – og det bare styrter ned udenfor. Det larmer, det larmer voldsomt. Min association til dette, var min bror og jeg's regndans, da vi var mindre. Jeg fortalte råbende om dette. Tirso skreg:”Yeah let's!” (Ja, lad os!) Så, vi fire, sprang ud i regnen, dansede, slog kolbøtter, legede frøer lige indtil et lyn oplyste himlen.
Resten af prøven gik med at improvisere uden lyd, for vi kunne ikke høre hinanden. Vores stemmer var overdøvet af regn, buller og brag! Når man improviserer uden lyd, er det i bund og grund blot børneleg, hvor en situation leder til en anden. Det er rigtig sjovt.
I går (P.S.. længe siden) havde vi prøve igen (dette har vi 4 gange om ugen). Her brugte vi vores ting til at skabe en karakter. Min karakter skulle have et så tæt bånd til mit armbånd, at hun ALDRIG ville tage det af. Det var sådan jeg skabte Katarina. Men nok om det. Jeg vil muligvis hende senere nå hun er fuldt udviklet.
Til teaterklassen i dag havde vi en speciel lektie. Vi skulle fremføre vores egen personlige myte og stykket skulle indeholde en sang. Min idé, var, at vise min udvikling fra barn til voksen gennem min mor. Så jeg var min mor og Lykke var usynlig. Jeg sang dertil sange til hver eneste fase i min liv.
Gravid: ”Jeg ved en lærkerede”
Fødsel: ”Gud må have været i et herligt humør, den dag han skabte dig. Jeg har i hvert fald aldrig set noget ligende før, så jeg skal ikke beklage mig!”
Barn: Jeg nynner ”Pippi Langstrømpe”
Tidlig teenager: ”Susan Himmelblå”
Gymnasiet: ”Vis hvem du er”
Før afrejse: ”Du kom med alt det der var dig”
Min performance var virkelig smuk og intens. Jeg mærkede, hvordan min mor muligvis havde følt igennem min opvækst. Jeg græd, men det tror jeg bare gjorde det hele endnu mere intenst. Det var virkelig fedt.
I denne weekend (NUTID) har jeg haft teaterprøver fra 10 – 18 med en times pause. Det var med ”Human Rights” i fokus og det var virkelig intenst. Det, blandt meget andet, jeg husker bedst, er, vores ”Hide and seek – game”. Vi skulle rende rundt på campus, uden at blive set af andre hverken teater- eller normale elever. Vi skulle finde sedler med statements på. F. x. ”Du er den første på dette sted – efterlad et mindesmærke!”. Vi skulle så regerede på denne seddel. Den bedste var ”Dette sted bestod meget for dig i min barndom – genoplev dine oplevelser!) Dette var under et træ, så jeg sætter mig op i træet og giver mig til at skråle alle de danske børnesange jeg kunne! Det var herligt at føle sig som et barn igen. Nordmændene var meget taknemmelige – de fik også flashback
fra barndommen for Danmark og Norge har åbenbart en masse fælles barnesange.
Min endelige performance var sammen med 3 andre hvis statement, der var det samme som mit. Vi klatrede på i træet, og sang vores yndlings-børnesange. Pludselig startede vi alle sammen at synge ”Pippi Langstrømpe”. Vores performance endte med at ”demonstrerer” imod børnearbejde og viste at børn har brug for at leve deres barndom ud. Det var fedt.
Men Danmark, vi ses. Jeg elsker jer og savner jer og taler meget om jer!
Hå det bra! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar