Den vildeste, mest sporty dag i Swaziland

Dette den undskyldning jeg kom med til Lene Wrang Nielsen, da jeg ikke havde skrevet på hendes væg på hendes fødselsdag igår, den 18/9-2011: (jeg havde en ret så fed så jeg også tror I vil finde interessant)

LENE, JEG HAR IKKE GLEMT DIN FØDSELSDAG! Jeg huskede den igår aftes...

 Okay hør min dag igår, den er ret så sej: Jeg vågnede op hos min linkfamilie (Jeg har ferei nu, så jeg bor hos min linkfamilie) Jeg tog en kombi (Minibus) til Mbabane og mødtes med min lærer og hans ven. Vi kørte ud til et gammelt stenbrud, hvor vi så begyndte at klatre. Virkelig fedt, men shit. Det var superfarligt. Hver gang jeg rørte eller brugte en sten til at bevæge mig opad, det faldt ned. oven i købet fordi vi selv havde sat rebet op, var jeg i tvivl om hvor jeg skulle klatre op. Jeg klatrer op direkte hvilket resulterer i at jeg svinger 3 merter til det modsatte klippevæg. Heldigvis var jeg klar, så ingenting skete. Selvom det lyder ret så farligt, var sikkerheden iorden og jeg er jo en erfaren klatrer. :) Åh, hvor jeg elsker klatring. Vi besluttede os for at det ville være bedre og mere sikkert hvis vi tog tilbage til skolen og klatrede. Så det gjorde vi så. Vi klatrede på min yndlingsrute. YEBO! Så sprintede vi tilbage og ryddede vores grej op. Styrtede så til Mbabane igen hvor jeg tog en kombi tilbage til omkring mit hus.
Desværre kunne min linkmor kun hente mig, hvis vi tog sammen til aerobics. Fair nok, så jeg dansede aerobics for halvanden time. Virkelig piget, men ret sjovt. Mine håb om et bad og en seng blev knust da min linkmor fortalte mig at vi var nødt til at blive ved fitnessrummet (få ikke associationer til danske fitnessrum.. det er ikke det samme)
Vi skulle nemlig spille cricket (actioncricket. Det er inden i en inhegning). Nu skal det lige siges at jeg kun havde fået Weet-bix (havregrynlignende morgenmad) til morgenmad og en stor bolle med ost til middag, så da jeg så min aftensmad bragt i en tuperware, blev jeg ret så skuffet. Nogle pomfritter og nogle små stykker spinattærte (Jeg er vegetar og min linkfamilie er forvirret hvad sådanne sjældne mennesker spiser. HAHA(Jeg er vegetar, fordi jeg mener ikke det er nødvendigt at dræbe for at give mig nærig. :) )) Halvvejs igennem dette mikromåltid, opdager et cricket-hold at de mangler en pige på banen, så jeg som så cricket for første gang springer på banen med et bat i min hånd. Det går ret godt, så jeg bliver også smidt ud på marken senere. Jeg spiller faktisk en hel kamp med dette hold og vi vinder. :) Senere bliver en kvinde skadet og jeg hopper igen glad på banen.  Det går supergodt, så efter denne kamp spørger mit første hold mig om jeg vil spille med dem igen til en uarrangeret rematch imod modstandere fra første kamp. Da jeg er ved at være vild med denne sport er jeg selvfølgelig på og mens jeg har battet scorer min ven og jeg 46 runs, hvilket er det halve af vores samlede resultat! HAHAHA! Jeg elsker cricket. Det handler bare om at løbe hurtigt + skyde til.
Så da jeg endelig kommer hjem er der ikke mere aftensmad, hellere ikke mere brød, så den står på Wet-bix igen også på hovedet i seng efter 12 timer ude af huset, hvor jeg dyrkede sport stort set hele tiden. :) Men hvad så med Lene's fødselsdag? Ja, den blev desværre ikke fejret af et 'tillykke med fødselsdagen, Lene! :D'

Dog håber jeg, at du havde en fantastisk dag med masser af hygge og gode stunder! Hils famililen,

Lykke :) <3

+ Jeg tager til Kruger Nationalpark i 5 dage imorgen. YES, vilde dyr jeg kommer jeg! :D

Second term :)

Hej venner

Jeg er ked af at jeg ikke har fået skrevet på bloggen et stykke til, men jeg er sikker på i forstår hvorfor når I læser mit brev til mine bedsteforældres guldbryllup. Det beskriver min anden term på Waterford.

Kære farfar og farmor

Hjertelig tillykke med jeres guldbryllup. Jeg er ked af jeg ikke kan deltage, men herinde har jeg sandelig travlt. Siden jeg var hjemme sidst har jeg oplevet en hel masse ting.

For en måned siden tog jeg til Grahamstown, en bustur på 24 timer. Skolen havde en forestilling med, som jeg dog desværre ikke var med i (en af de få, denne term har jeg været i tre teaterforestiller. Dem kommer jeg tilbage til.) Fordi jeg ikke var en del af den forestilling var Grahamstown kun spas og løjer for mig, men som den dygtige teaterelev er jeg tog jeg til 16 teaterforestillinger på 4 dage. Det var helt fantastisk, og som jeg skrev til en ven, som ikke var med i Grahamstown - min sjæl er fyldt til randen med inspiration. Og det var den sandelig, så derfor en tidlig fredag morgen drog jeg alene til den anden ende af byen for at finde den billigste frisør. Han klippede mig skaldet. Jeg havde længe funderet over kvinders afhænginghed af deres hår og mænds objektgørelse af kvinden pga. det. Derfor besluttede jeg mig for jeg vise kvinderettighedsfanen og gå imod denne objektgørelse.

Jeg var ikke i skole mange dage efter Grahamstown før jeg igen tog til Sydafrika igen. Denne gang gik turen til Drakensberg bjergene. Med 30 kg på ryggen vandrede jeg i 6 dage på toppen af de 3000 meter høje Drakenberg bjerge. DET var en oplevelse for livet. Den mest enestående oplevelse jeg havde var efter den koldeste, jeg ved ikke om jeg skal sige værste nat i mit liv. Men denne nat var hunde-rystende kold. Det var -18 grader. Jeg vågnede op med is indvendig i min sovepose rystende, grædende af kulde. Jeg kunne ikke få liv i mine tæer, mine støvler var frosne og jeg var generelt i rigtig dårligt humør. Tasken sad ikke som den skulle da vi startede med at vandre og sneen var ekstra kold den dag, men pludselig ser jeg kæmpe skygge nærme mig og én til og én til. Det var som om gribbene brød os velkommen til deres sted: "Velkommen, kom og sid ned!" Jeg tog imod gribbenes tilbud og sad overvældet af beundring til disse smukke smukke dyr, som på mærkværdigvis har fået et grumt tilnavn. Det var helt vidunderligt. Følelsen af hvordan hele min krop faldt til ro, faldt ind i denne rytme af bløde, velovervejet, kontrolleret bevægelser som gribbene udstrålede. Det var fantastisk.

Denne skønhed fik jeg brug for da jeg kom tilbage til skolen, for pga. disse vidunderlige rejser, havde jeg misset 10 dages skole. Oven i købet havde jeg den uge da jeg kom tilbage teaterforestillinger 6 dage i en uge fordelt på 2 forskellige spil. Jeg lavede teater 5 timer dagligt + lektier + kammerater. Når jeg tænker tilbage på det, ved jeg ikke helt hvordan jeg gjorde det, men det lykkedes, takket været de smukke oplevelser jeg havde haft ugerne forinden. Når det er sagt vil jeg også sige at selvom teater tager meget energi, giver det også denne energi tilbage igen. Alle tre forestillinger jeg har været en del af denne term har været fantastisk.

Det første kaldet "The sleeping dead", "Den sovende døde", beskæftigede sig med hvordan ens drømme beskriver person der drømmer og hvilket samfund denne person lever i. Dette skuespil har jeg med to andre piger og en instrutør der er i året over mig skabt selv helt fra bunden. Det var en utrolig lærerig proces, der tog 6 måneder.

Det andet spil var på et manusskript med kun to skuespillere. Jeg spillede en afdød mors stemme i sin datters hoved.

Det tredje som jeg fremførte man, tirs, ons denne uge var en social kritik, satire, på enevældet i Swaziland, hvor jeg spillede Mkhulu, siswazi for bedstefar, der ventede på rumvæsner. Hyle morsomt.

Efter denne begivenhedsrige måned går jeg nu en afslapningsmåned i møde. Jeg bor hos min linkfamilie og vil bare nyde livet og de 10 kg lektier der nu står og venter på mig. Ellers tager jeg også til swazi reed dance, klatrer, besøger venner og muligvis til Kruger National Park.

Jeres barnebarn,

Lykke

Det har så været min anden term. Hav det godt alle sammen. Pas godt på jer selv!